Antallet af børn, som fødes i fremtiden, beregnes som et resultat af, hvor mange børn en kvinde vil føde, og hvor mange kvinder der er i befolkningen til at føde børn.
Der er beregnet aldersbetingede fertilitetskvotienter på etårs aldersklasser for hele befolkningen for femårsperioden 2015-2019. Fertilitetskvotienterne udtrykker antal levendefødte børn pr. 1.000 kvinder i den pågældende aldersklasse. Summen af disse kvotienter er den såkaldte, samlede fertilitet, som beskriver, hvor mange børn en kvinde vil føde i sin fødedygtige alder (15-49 år), forudsat at hun føder som angivet i den aldersbetingede fertilitet, og at hun lever, til hun bliver 50 år.
For regionerne (her kommunerne) er der beregnet et fertilitetsindeks, hvormed regionale fertilitetsforskelle vægtes.
I figur 8 ses den samlede fertilitet for hele befolkningen fordelt på 5-års aldersklasser. Her ses, at fertilitetsfaldet de seneste 15 år først og fremmest tilskrives de yngre kvinder, altså de under 25 år. Det ser ud til, at fertiliteten først begyndte at falde blandt de 15-19 årige, og for 10 år siden desuden begyndte at falde blandt de 20-24 årige.
Figur 8. Aldersbetinget fertilitet, hele befolkningen 1995-2030
Kilde: Grønlands Statistik. Se tal I Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/bedbblfsf1)
Til fremskrivningen er beregnet en samlet fertilitet for perioden 2015-2019 på 2.060 pr 1.000 kvinder. Det antages, at fertiliteten vil være stort set uændret over hele fremskrivningsperioden. Dette fremkommer ved at antage, at fertiliteten er konstant for kvinder under 25, mens fertiliteten for kvinder på 25 og derover øges med beskedne 5 procent. Dette er vist i figur 8.
Dermed antages den samlede fertilitet at blive 2.131 per 1000 kvinder – altså lige omkring reproduktionsniveau, som er 2,1 barn pr kvinde.
Den største betydning for fødselstallet de kommende år vil være antallet af kvinder i de fødedygtige aldre, som vil være faldende igennem de første mange år af fremskrivningsperioden. De relativt lidt større fødselsårgange omkring 1990 (børn af de store årgange fra 1960’erne) har snart fået alle de børn, de kan forventes at ville føde.
Som det fremgår af figur 9, er antallet af levendefødte piger omkring 30 pct. lavere i de første år af 00’erne sammenlignet med begyndelsen af 1990’erne. Det er disse mindre årgange, der nu og det kommende 10-år skal bringe børn til verden.
Figur 9. Antal levendefødte piger 1973-2019
Kilde: Grønlands Statistik. Se tal I Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/bedbbl0 )
Fertiliteten er højere i de små lokaliteter sammenlignet med de større. Dette beregnes i modellen ved for 5-års perioden at beregne et fertilitetsindeks for områderne. I oversigt 5 ses det beregnede indeks for de størrelsesgrupperede lokaliteter. Tilsvarende beregninger er gennemført for kommuner og distrikter.
Oversigt 5. Regional fertilitet 2015-2020
|
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2015-19 |
|
|
|
indeks |
|||||
|
Hele
landet |
2.118 |
2.052 |
2.092 |
1.995 |
2.050 |
100 |
|
< 200 |
2.948 |
2.881 |
2.303 |
2.541 |
2.108 |
131 |
|
200-699 |
2.586 |
2.954 |
2.393 |
2.609 |
2.300 |
128 |
|
700- 2.999 |
2.377 |
2.182 |
2.440 |
2.221 |
2.492 |
115 |
|
3.000-6.000 |
1.951 |
2.079 |
2.028 |
1.990 |
2.045 |
98 |
|
> 6.000 |
1.815 |
1.542 |
1.749 |
1.571 |
1.690 |
83 |
Kilde: Beregninger i Grønlands Statistik